Lidt om mit liv og min familie.

Jeg vil fortælle alle jer der læser min blog, lidt om hvordan mit liv er og har været det sidste år.

Min bror er kommet i fængsel. Han er kommet ind og sidde for grov vold fra sidste år. I alt har han fået 1 år og 3 måneder, men hvis han er heldig kommer han ud efter 6 måneder. Jeg fik det og vide i skolen den ene dag, hvor jeg sad og havde undervisning og selvfølgelig havde jeg facebook åben på et andet vindue.    Min storebrors forlovede, skrev til mig, at hun vidste hvor han nogenlunde var henne. Jeg spurgte selvfølgelig hvor henne, men det eneste hun vidste var at han var kommet ind. Jeg læste beskeden igen og igen, fik flere tåre i øjne for hver gang. Jeg rejste mig og skubbede min stol væk. Min lære prøvede at gå i vejen for mig så jeg ikke kunne komme ud, så jeg skubbede ham ind i tavlen. Jeg ville ikke side der inde, når jeg stor tudede, kunne holde det ud. Jeg fik bare at vide han var kommet ind, vi måtte ikke få noget at vide om hvorfor han var kommet ind eller hvor henne han sad. Det var ikke lige den fedeste nyhed man kunne få, når man skulle hjem til ham og holde hans 19 års fødselsdag om tirsdagen. Jeg er meget trist for tiden over alt det her med min bror. Det her er virkelig noget som påvirker min hverdag!. Jeg kan stadig begynde af græde bare ved at tænke han er der inde uden mig. Min mor er ikke til særlig meget hjælp fordi hun er alkoholiker, og ret ligeglad med min bror er kommet ind. Min bror kom heldigvis ud i en måned, og det var lige den måned hvor jeg skulle konfirmeres i. Han kom med til den, og jeg fik sagt farvel til ham sidst på aften. Jeg begyndte at stor tude, fordi han har altid være den er bestykkede mig imod alt. Han er mit et og alt, jeg ved ikke hvor meget "lort" jeg havde været ude i i dag, hvis han ikke havde været der for mig. Jeg har en bedsteveninde, som hjælper mig igennem alt, hun er med mig i modgang og medgang. Hun betyder virkelig alt for mig, snakker med hende om drenge, min bror/mor og problemer. Jeg prøver og gemme det med min bror væk og blogger for at tænke på noget andet. fordi jeg elsker at blogge. Jeg går rundt med et smil på læberne hver dag. Det kan godt være det er falsk, men det hjælper. Mine venner ved godt at mit smil ikke lige hele tiden er ægte , men de prøver at hjælpe mig så meget som de kan!. 

-Masser af kys :-*